Jungianske analytikere forstår symptomer og arbejder med terapi ud fra den opfattelse, at psyken har to centre; det bevidste center og det ubevidste center, og vi arbejder terapeutisk med at skabe dialog mellem bevidst og ubevidst.
Symptomer og psykiske tilstande som fx angst, stress og depression ser vi som psykens sunde reaktion på fortrængte oplevelser, som det bevidste jeg må bruge mange kræfter på at forsvare sig imod. Det, som er fortrængt, kommer ikke rationelt til udtryk, men viser sig fx i form af projektioner, hvor man ser sine egne fortrængte vanskeligheder i den anden. Det kommer frem i vores drømme og i det Freud kaldte ‘slips of the tongue’.
Når vi arbejder terapeutisk med at styrke dialogen mellem det bevidstes rationelle sprog og det ubevidstes sprog, som ofte er meget symbolsk, arbejder vi med drømmearbejde og andre kreative veje til det ubevidste fx sandplay, kunstterapi og aktiv imagination. Vi lægger vægt på det relationelle og på den terapeutiske relation. Nogle af os arbejder også med moderne versioner af Jungs typologi . Vores etiske regler er baseret på denne opfattelse af symptomer og terapi. Og vi ved fra metastudier, at den jungianske terapi har god effekt. Klik videre og læs mere:
- Symptomer og psykiske tilstande
- Etik
- Den terapeutiske relation
- Drømmearbejde
- Andre kreative veje til det ubevidste
- Typologi i terapi
- Effekten af Jungiansk terapi
- Psykiske forsvar
Hvis du vil læse, hvad Jung skrev om terapi, kan du klikke her: Jung om terapi
©2016/2017. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net