Af Hanne Urhøj, jungiansk analytiker (IAAP/DSAP/MPF), December 2021
Journal of Analytical Psychology 2021/5 af 25. november 2021 er et særnummer af Journal, som fejrer 100-året for udgivelsen af C.G. Jungs teori om de psykologiske typer.
John Beebe – som gennem et langt liv, og senest i bogen Energies and patterns in psychological type: The reservoir of consciousness (Beebe 2016), har bidraget med en stor ny udvikling af Jungs typeteori – er gæsteredaktør på dette jubilæumsnummer af Journal.
John Beebe er amerikansk psykiater og jungiansk analytiker. Og som jeg opfatter kernen i John Beebes omfattende bidrag til Jungs teori, så handler det om at forstå, hvordan otte arketypiske komplekser styrer psykens selvregulering i parvise dramaer, der korresponderer med udviklingen af vores bevidsthedsfunktioner.
Sat lidt på spidsen kan man sige, at Jungs teori om de psykologiske typer er gjort til verdensarv med Myers-Briggs typeindikator-tests (MBTI). Et bidrag, som Jung i øvrigt ikke var tilfreds med, og som har ført til, at typeteorien er blevet kaldt for ego-psykologi. Et ærgerligt mærkat, fordi det er meget langt fra sandheden. John Beebe har med sit bidrag formået at tage typeteorien tilbage til den jungianske muld, hvor den er en individuations psykologi, der kan anvendes til analyser i den jungianske praksis, analyser af film, tekster og hele kulturer. Og alt dette afspejles i bladet.
Jubilæumsnummeret har følgende bidrag:
Cai Chenghou: ‘The current situation and the cultural background of psychological type theory in China’.
Elizabeth Murphy: ‘‘Type development in childhood and beyond’
Angelo Spoto ‘Experiencing whole type: living into the archetypal Self’
Carole Shumate ‘The eightfold way of teaching typology’.
John Beebe and Steve Myers :‘The Transcendent function in Spitteler’s Prometheus and Epimetheus’.
Hanne Urhøj ‘Typology, the eight-function model, and archetypal complexes’.
Mark Hunziker and Peter T. Dunlap ‘Embodying the psychological attitude: types of consciousness in the transformation of culture.’
Der er endvidere anmeldelser af film, kultur og bøger, som er relateret til typologien, samt et interview af Hessel Willemsen med Ladson Hinton.
Herudover præsenterer John Beebe en tolkning af Journals forsidebillede The Serpent.
No tags for this post.