Seksualitet

I 1905 skrev Freud ”Tre afhandlinger om seksualteorien”. Han definerede ”seksuel”, som alt det, der har med kropslig nydelse at gøre. Med andre ord blev det en seksuel definition af begrebet ”libido”.

Jung hævdede, at begrebet libido omfatter både mentale og fysiske funktioner ud over en lokal seksualfunktion. Han kaldte det psykisk energi, men han kom ikke med en egentlig definition af sexualitetsbegrebet (Jung, C. G. 1913 § 268).

Seksualfunktionen består af lige dele fantasi og adækvat dvs. korrekt og tilstrækkelig fysisk stimulation. Seksualfunktionen foregår i 2 faser: Den vasokongestive fase dvs. den fase, hvor blodfylden bliver tilstrækkelig og orgasmefasen (Kolodny, Masters, Johnson 1970).

Er der ikke tilstrækkelig blodfylde i tilstrækkelig lang tid, opstår der problemer. Sagt på en anden måde, så afhænger en fuldgod seksuel funktion af, at der gives en ordentlig stimulation og af, at der er frihed til at respondere på den (Kaplan H. S. 1974).

De seksuelle vanskeligheder deles op i de psykogene seksuelle dysfunktioner, minoritetsgrupper og perversioner. De somatiske dysfunktioner, som må tilskrives medfødte eller erhvervede skader eller sygdomme, medicinering eller de aldersbetingede, hører til andre steder end her.

Det skal pointeres, at enhver dysfunktion, seksuel eller andet, medfører påvirkning af de psykiske processer og adfærdsmønstre (Krading. L. 2011).  Af den grund kan Analytisk Psykologi som terapeutisk metode også ved somatisk betinget dysfunktion være værdifuld og meningsfyldt.

De psykogene sexuelle dysfunktioner

De psykogene seksuelle dysfunktioner er tilstande, hvor seksualfunktionen er helt eller delvist ophævet uden, der er en social, psykologisk eller fysisk årsag hertil.

Der er ikke ændret på den definition, som Kaplan opstillede i 1974 (Kaplan, H. S. 1974).

Dysfunktionerne drejer sig hos manden om rejsningsbesvær, for tidlig eller for sen sædafgang.

Hos kvinden drejer det sig om generel seksuel dysfunktion herunder den såkaldte skedekrampe og om manglende evne til orgasme.

Dysfunktionerne er analoge hos de to køn. Hos begge køn skyldes dysfunktionen manglende eller nedsat blodfylde til kønsorganerne eller, at blodfylden ikke opretholdes i tilstrækkelig lang tid til, at funktionen kan udfoldes.

De væsentligste årsager til psykogene seksuelle dysfunktioner er kultur, overgreb og smerter.

De sexuelle minoritetsgrupper

Gennem tiderne har der været ændring i opfattelsen af, hvad der er normalt, hvad der er sygeligt, og hvad der er perverst. Lovgivningen om hvad der er tilladt, og hvad der ikke er, afspejler samfundets normer. Der er ikke en international enighed om begreberne. I Danmark er homoseksualitet herunder biseksualitet for begge køn både tilladt og accepteret. Det samme gør sig gældende for transvestitisme dvs. trang til at iføre sig det andet køns tøj og transseksualitet ønske om at skifte køn. For de nævnte gruppers vedkommende drejer det sig om grupper, som udgør mindre end 20% af befolkningen, hvorfor betegnelsen minoritetsgruppe anvendes.

Sexuelle afvigelser/ perversion

Definitionen af perversion, som er den internationale betegnelse for seksuel afvigelse, har gennem menneskehedens historie været flydende. Begrebet er negativt ladet, og hvad der i virkeligheden er seksuel afvigelse/ perversion er et stort spørgsmål. Internationale diagnoselister har ikke kunnet løse problemet om, hvad der er normalt, og hvad der er afvigende. Der er nedenfor en liste over forskellige begreber. Alt er ikke medtaget her. Kun fantasien sætter grænser. Man kan sige, at der er tale om en lidelse, hvis målet og / eller objektet afviger fra det gængse, og hvis det er til skade for en selv eller for andre, og hvis den specielle form for sexualitet er altdominerende og pinagtig og delvist eller totalt hindrer relationer til en partner, ligesom der heller ikke må være tale om kriminelle forhold. Resten kan folk have for sig selv.

Liste over eksempler på seksuelle afvigelser (Preben Hertoft:1987):

  • Exhibitionisme (trang til at blotte sig)
  • Voyeurisme, skopofili (lystfølelse ved at belure andre)
  • Sadomasochisme (lystfølelse ved at ydmyge og at blive ydmyget)
  • Saliromani, kroprofagi, koprolali (lystfølelse forbundet med legemlige sekreter)
  • Fetichisme (lystfølelse ved synet af eller kontakt med særlige genstande, materialer, perifere legemsdele mm)
  • Kleptomani (sexuelt betinget trang til at stjæle)
  • Pyromani (sexuelt betinget trang til ildspåsættelse)
  • Nekrofili (sexuelle forhold til lig)
  • Zoofili (crimen bestialis (sexuelle forhold til dyr)
  • Pædofili (sexuelle forhold til børn)

Litteratur:

Freud, S. (1959) Freud, Tre afhandlinger om seksualteorien, Hans Reitzel, København

Hertoft Preben (1987): Klinisk sexologi, Munksgaard, København

Jung, C. G. (1913) CW4 §268

Kaplan, H. S. (1974): The new Sextherapy, 1974, Brunner/Mazel, USA.

Kolodny, Masters, Johnson. (1979): Textbook of Sexual Medicine. Little, Brown and Company, USA

Kradin, L. (2011): Psychosomatic disorders: the canalization of mind into matte, JAP, 56, 37-55. Masters/ Johnson (1970): Menneskets sexuelle vanskeligheder. Stig Vendelkærs forlag København

Meltzer, D. (1979). Sexual States of Mind. Perthshire, UK: Clunie Press.

Ross, F. (2013): Perversion, a Jungian approach, Karnac, UK.

©2016. Kirsten Hervert Pedersen. Overlæge, speciallæge i obstetrik og gynækologi. Specialist i sexologisk councelling. Seniorkandidat på uddannelsen i analytisk psykologi, Junginstituttet, København.www.kirstenhervert.dk

No tags for this post.