Jung interesserede sig for folkeeventyrerne, men det var hans livslange medarbejder Marie Louise von Franz, der udgav den klassiske jungianske bog om eventyrfortolkning: ‘Eventyrfortolkning – en introduktion’ (Dansk udgave 1989).

Pia Skogemann  har i sin bog ‘En Karl var min mor og en fisk var min far’ (Lindhardt og Ringhof, 1998) beskrevet en 8-leddet struktur til fortolkning af eventyr, der samtidig fungerer som en parallel ramme for fortolkning af kvindelig individuation.

Skogemanns ramme er velegnet i jungiansk terapi, hvis du – som klient – kommer med et eventyr, som du særligt forbinder dig med. Du kan bruge strukturen i ‘dit eventyr’ til at differentiere forskellige udviklingsfaser i din egen individuation.

I indledningen til bogen, hvor Skogemann citerer Hans Dieckmann, forklarer hun eventyrernes betydning allerede tidligt i livet:

”Et sted i det kollektivt ubevidste, uden for vore personlige erindringer, findes et lag af fællesmenneskelig psykisk energi, som har et udviklingspotentiale gennem individet. Ifølge denne hypotese begynder eventyrerne i den tidlige barndom symbolsk set at danne trinnene til en slags gitterværk, som kan ses som afmærkninger af stadier i individuationsprocessen; på denne måde lærer mennesket muligheden for at lære og vinde erfaring om den ukendte og ofte fabelagtige indre verden såvel som den ydre verden …” (Hans Dieckmanns opsummering i artiklen Fairy-Tales in Psychotherapy af hans holdning til eventyr og deres funktion – her i Pia Skogemanns oversættelse (Skogemann ,1998, p. 21)

Nogle jungianske analytikere tilbyder at koble sandplay med eventyrfortolking. Og det kan være lettere at få klarhed over  indre processer, når de bliver konkrete i et eller flere billeder i ‘det ydre’.

©2016. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker IAAP. www.psykoanalyse.nu / www.typologi.net

No tags for this post.