Man kan oversætte individuation med selvrealisering eller med selvvirkeliggørelse. Individuation handler om at blive sit eget udelige selv, den man er i potentialet og dermed at blive i stand til at udfylde sit formål i livet.

Individuationen er en psykologisk udviklingsproces, der forløber naturligt. Processen kan dog hæmmes ved for stor social og kulturel tilpasning eller omvendt fremmes ved at konfrontere det ubevidste.

Konfrontationen med det ubevidste er en proces, Jung har givet navnet den transcendente funktion. Denne proces danner bro mellem psykens to centre; det bevidste og det ubevidste i psyken. Processen forløber – som nævnt – naturligt og er en manifestation af den energi, der udspringer af modsætningsspændingen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken, og som kan spores i kæder af fantasiprocesser, der optræder spontant i drømme og fantasier.

Den naturlige modsætningsforeningsproces blev for Jung modellen til og grundlaget for hans metode, der består i at fremkalde det, som naturligt sker ubevidst og spontant og at integrere det fremkaldte i bevidstheden. Hvis en klient fx drømmer om en rose og mærker, at det slet ikke er en tilfældig rose men derimod en meget betydningsfuld rose – og uden i virkeligheden at forstå rosens betydning, så er der en modsætningsspænding mellem det ubevidstes ‘pegen’ på rosen og det bevidstes mangel på forståelse af rosens betydning for netop drømmeren.

Individuationsprocessen handler så om at styrke dialogen med det ubevidste. Fx ved at undersøge, hvad rosen betyder på det personlige plan, i drømmerens kultur og om rosen har en arketypisk betydning og på denne måde forsøge, at forstå hvad det ubevidste vil med at pege på rosen.

Det kræver jeg-styrke at fastholde dialogen mellem bevidst og ubevidst, når man arbejder med indre arketypiske billeder, som kan virke overvældende og forførende. Og mens nogle mennesker er gode til og glade for at arbejde med symboler og arketyper i deres personlige udvikling, vil andre måske foretrække en individuationsproces, hvor fokus er på det relationelle og hvor man ikke er i risiko for at lade sig forføre af stærke indre billeder.

På den baggrund har den jungianske psykologi ændret sig og fået flere facetter med Jungs efterfølgere, hvilket også tydeligt ses på de jungianske institutters forskellige fokus. I Zürich har man et primært fokus på det arketypiske og det symbolske – og den oprindelige metode, mens man i London har meget fokus på de relationelle, på tilknytning og på overføring og modoverføring.

I Danmark arbejder jungianske analytikere med både den klassiske og den nyere tilgang til jungiansk psykologi og praksis. De to forskellige tilgange til Jungiansk psykologi vil derfor skinne igennem de tekster, vi deler på Jung for alle.

Du kan læse mere om de redskaber, vi arbejder med i jungiansk terapi – redskaber,  som understøtter den transcendente funktion og dermed individuationsprocessen – under fanen terapi og symptomer.

©2016. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker IAAP. www.psykoanalyse.nu